En spændende kamp venter i aftenens opgør mod SønderjyskE

I aften tager VORES HOLD imod SønderjyskE i sæsonens anden hjemmekamp i Ceres Arena kl. 18.30.

Efter en rigtig fin opstart og siden start i ligaen, er VORES HOLD helt klar, men som Fredrik Schilling siger, er det ofte tætte opgør imellem de to hold.
“Vi plejer altid at spille tætte kampe mod Sønderjyske, som ikke nødvendigvis er de flotteste. Jeg tror, vi får noget af det samme at se i aften, og forhåbentlig har vi 3 sejre, når kampen er slut.”

Fredrik Schilling har også kun ros til de nye spillere på holdet, hvor senest Christoffer Bonde kom til som den sjette nye spiller kort inden sæsonstart.
“Jeg synes, de nye har bidraget med meget og tilpasset sig rigtig fint. Det er rigtig fedt at se, at de bare kører på fra dag ét. Sådan skal det også være, for der er kamp om pladserne og alle skal præstere, så ros til de nye for at arbejde hårdt.”

VORES HOLD har allerede mødt SønderjyskE i opstarten, hvor det her blev til en sejr på 29-25. Selv har modstanderen haft Aalborg og Lemvig på besøg, hvor det er blevet til et nederlag og en komfortabel sejr over lemvig på 30-21. Så der er lagt op til en spændende kamp i aften.

Du kan stadig nå at få billetter til aftenens opgør lige her: https://billet.aarhushaandbold.dk/events/44342-AArhus_Haandbold_-_Soenderjyske/
Og hvis du ikke er i Arenaen, så kan du som altid følge kampen på www.tophaandbold.dk/arh

2018-09-11T07:00:56+00:00