Et opgør mod Ribe-Esbjerg HH

I dag venter et opgør mod Ribe-Esbjerg kl. 16.00 på udebane i Blue Water Dokken. Det er et stærkt Århus Håndbold, der efter sejren over Nordsjælland er klar til at sætte endnu to point på kontoen.

VORES HOLD er kommet godt fra start i sæsonen og har indtil videre vundet fire ud af de frem første kampe i sæsonen. Knap så godt er det gået for Ribe-Esbjerg, der senest tabte over Lemvig-Thyborøn og ligger efter fem kampe med to point.
Derfor er det bestemt også en klub, som ikke må undervurderes og vi må forvente, at de går på banen for at vinde. For VORES HOLD venter der også sværere modstandere i de efterfølgende kampe, så at de to point kommer med tilbage til smilets by, kan senere hen vise sig at være vigtige.

Der var mange fine ting at fremhæve fra sidste kamp på hjemmebane. Som nævnt før Jens Fredsgaard, der stod fremragende i målet, men også Tobias Møller, Nikolaj Læsø og Anders Martinusen fik smidt nogle bolde i mål. Alt i alt var det et generelt velspillende Århus Håndbold, der havde lidt problemer i kampen mod Nordsjælland, men fik hevet en komfortabelt sejr hjem på 31-26.

Drengene er klar til kamp i morgen! Og skulle du have lyst til at se kampen, så er der gratis adgang i Blue Water Dokken i Esbjerg.
Ellers kan du som altid følge kampen på www.tophaandbold.dk/arh

2018-09-28T20:33:49+00:00