To point med hjem til det østjyske

Dagens kamp bød på en tur til Esbjerg, hvor Ribe-Esbjerg HH stod klar til kamp. Senest har holdet tabt til Lemvig-Thyborøn og havde inden opgøret kun to point. Derfor var VORES HOLD også klar på, at det var et hjemmebanehold, der ville kæmpe, for at få de to point i hus. Efter en god kamp, var det dog klart, at Århus Håndbold var det bedste mandskab og efter 60 minutter var stillingen 33-24 og således en komfortabel sejr til VORES HOLD.

Efter startfløjt, bringer Århus sig hurtig foran med 2-0. Ribe-Esbjerg svarer hurtigt igen og efter knap seks minutters spil er stillingen 2-2. Ribe-Esbjerg kæmper med at komme med i spillet, men så kommer der flere spildte chancer og fejlafleveringer til VORES HOLD og efter 18 minutters spil har de udlignet til 5-5. Kort tid efter redder Christoffer Bonde et straffe og Ribe misser chancen for igen at udligne, herefter følges de to hold ad. Søren Rasmussen har godt styr på skuddene fra Århus Håndbold, men fint forsvar i den anden ende holder dog også Ribe fra at få skabt en føring i kampen. Et skud på stolpe fra Ribe-Esbjerg betyder dog, at VORES HOLD kan gå til pause med en etmåls føring på 12-11.

I 2. Halvleg har spillet åbnet sig mere op og begge hold kommer til afslutninger. Scoringerne begynder at komme udefra fra Ribe-Esbjerg og deres hurtige midte giver dem muligheder. Efterhånden sniger der sig dog satsede skud og fejl ind, og sammen med syv mod seks spillet fra Århus Håndbold, kan vi øge afgørende. Med knap 10 minutter igen og 28-22 til Århus, forsøger Ribe-Esbjerg også med syv mod seks spillet, men det er for sent for dem at hente Århus´ føring. Derfor kan VORES HOLD også sikre en fornuftig sejr på 33-24 og har nu efter 6 spillede kampe 10 point.

Det er to vigtige point, som drengene fra VORES HOLD tager med tilbage til det østjyske. Oktobers program byder nemlig på kampe med de lidt tungere drenge i ligaen, som BSV, GOG og Skjern. Skjern tager vi imod i Ceres Arena allerede på onsdag d. 3 oktober, hvor vi må forvente, at de er på jagt efter point, efter kun 6 point efter 6 kampe.
Derfor har vi brug for din opbakning i Ceres Arena, så skynd dig at sikre dig din billet her på siden.

Vi ses til en spændende håndboldkamp!

Kampens målscorere:
Nikolaj Læsø: 8 mål
Torben Petersen 7 mål
Fredrik Schilling: 4 mål
Kristian Rammel: 3 mål
Anders Martinusen: 3 mål
Tobias Møller: 3 mål
Nikolai Vinther: 2 mål
Peter Lund: 1 mål
Besard Hakaj: 1 mål
Mads Peter Lønborg: 1 mål

2018-09-29T18:44:48+00:00