Vi tager imod Mors/Thy i morgen

Det er et sultent mandskab fra Mors/Thy, som VORES HOLD tager imod i Ceres Arena i morgen. Modstanderholdet er nemlig stadig uden point efter otte spillede kampe, hvor det senest blev til et nederlag mod Lemvig-Thyborøn på 27-24.

Netop derfor, er det langt fra et hold, som skal undervurderes i morgendagens kamp, hvor vi også får besøg af ca. 150 fans fra Bette Balkan med til Ceres Arena. Derfor har der også været stor fokus på kampen til ugens træning, selvom det i øjeblikket er ligaens bundprop, vi tager imod i morgen.
Vi håber derfor, at I tilskuere vil give de mange fans fra Bette Balkan kamp til stregen, ligesom spillerne på banen.

VORES HOLD kommer selv fra et nederlag på udebane mod GOG, hvor der ellers var rigtig fine takter at se i løbet af kampen. Desværre lukkede en velspillende Ole Erevik ned for målet i 2. halvleg, hvor drengene ikke formåede at komme igennem med scoringer. Derfor blev det også et nederlag på 32-24 til trods for et rigtig godt forsvarsarbejde fra VORES HOLD.

De seneste to ligaopgør mod Mors/Thy har været med blandede resultater. I februar blev det til en sejr på 33-28 i Thy. Tidligere i sæsonen på hjemmebane blev det dog til et smalt nederlag på 28-27 i en næsten lige så målrig kamp.
Derfor tør vi godt love jer en spændende kamp mellem Århus Håndbold og Mors/Thy, der kommer for at hente de første to point. Men bare rolig – VORES HOLD er helt klar til kamp!

Du kan stadig nå at sikre dig din billet til kampen lige her: https://billet.aarhushaandbold.dk/events/44415-AArhus_Haandbold_-_Mors_Thy/

2018-10-19T17:31:44+00:00