Hjælp os til Final4

D. 18. december – en vigtig, vigtig dag i håndboldregi for VORES HOLD. Dagen hvor det skal afgøres om Århus Håndbold skal deltage i Final4!
Dagen hvor Århus Håndbold møder TTH Holstebro i kvartfinalen i Landspokalen, Santander Cup, på udebane i Gråkjær Arena kl. 18.30.

En rigtig betydningsfuld kamp for VORES HOLD som du kan komme med til Holstebro og se for kun 50 kr. for billet og bustur.
Bussen går fra Ceres Arena kl. 16.15, så vi kan sidde klar på lægterne til kampstart kl. 18.30 og forhåbentlig støtte vores hold til sejr og dermed deltagelse i Final4 i Jyske Bank BOXEN i Herning der afholdes d. 16-17. marts

Billetten kan du sikre dig lige her: billet
Vi glæder os til en hyggelig tur med jer og ikke mindst en spændende håndboldkamp!

2018-11-22T11:02:55+00:00