VORES HOLD tager hul på en december fyldt med håndbold

Kalenderen siger i morgen december, hvilket for VORES HOLD betyder, at vi tager hul på en måned propfyldt med en masse håndbold. Vi starter med et opgør mod Lemvig-Thyborøn. Senere venter også opgør mod KIF Kolding, Sønderjyske, Skanderborg og Nordsjælland, og ikke mindst en kvartfinale i landspokalen, Santander Cup, mod TTH Holstebro.

Drengene fra Århus Håndbold har spillet begge kampe i grundspillet mod det andet oprykkerhold fra TMS Ringsted, hvor det i begge kampe er blevet til en sejr og to gode point til kontoen. Seneste sejr findes ikke længere tilbage end den 20. november, hvor Århus Håndbold kunne gå fra banen med en fornuftig sejr på 29-23. En kamp med et rigtig fint forsvarsspil og to strafferedninger af Christoffer Bonde, som i de seneste kampe har leveret flotte præstationer i målet.

I øjeblikket befinder Lemvig-Thyborøn sig nederst i ligaen med 6 point efter 13 kampe. Senest har vestjyderne et nederlag i bagagen efter et sammenfald på udebane, hvor de tabte 32-23 til KIF Kolding. Dog har de også et par sejre fra sæsonen med sig, blandt andet over Ribe-Esbjerg og Mors/Thy samt uafgjort mod TMS Ringsted og KIF Kolding tidligere på sæsonen, så vi må forvente, at vestjyderne er sulte efter point.

VORES HOLD er i topform til den kampfyldte december, så der er lagt op til et spændende opgør i Ceres Arena.
Som altid kan du følge kampen på tophåndbold, men du har også mulighed for at tage op til fire andre med ind og se håndbold for 100 kroner.
Gruppebilletten gælder kun i morgen for max 5 personer og kan kun købes ved indgangen.

2018-11-30T18:15:19+00:00