VORES HOLD tager imod KIF Kolding i morgen

VORES HOLD kommer til morgendagens opgør med en storsejr på 30-18 i bagagen over oprykkerholdet fra Lemvig-Thyborøn. Her viste drengene fra VORES HOLD et rigtig fint spil over hele linjen og igen en målmandsduo, Jens Fredsgaard og Christoffer Bonde, der leverede et fremragende målmandsspil.

Til trods for et hårdt kæmpende Lemvig-hold, der blandt andet kostede en ny trøje til Nikolaj Læsø, kunne de langt fra løbe med et velspillende VORES HOLD. Århus Håndbold er, med kun få dages pause, igen er klar til at tage imod KIF Kolding, denne gang på hjemmebane i Ceres Arena i morgen kl, 18.30.

I øjeblikket ligger modstanderne på en 9. Plads i ligaen med 10 point efter 14 kampe. De 10 point rummer blandt andet sejre over Skjern og de to oprykkerhold, uafgjort mod Skanderborg, BSV og GOG samt nederlag til Mors/Thy, Nordsjælland, Sønderjyske og Århus Håndbold. Senest er KIF Kolding noteret for et nederlag til Aalborg Håndbold på 30-34, med en pausestilling på 13-19.

Det er derfor også en spændende kamp, der i morgen venter i Ceres Arena, netop fordi alt kan ske, når det gælder KIF Kolding, hvis man kigger på statistikken for indeværende sæson. Århus Håndbold har dog i denne sæson allerede taget den første sejr på udebane over selv samme, da det blev til en sejr på 31-25 efter en tæt første halvleg, der endte 12-12 i en af sæsonens første kampe.

I morgen er der fuld spillerunde i Herre Håndbold Ligaen og du kan følge alle kampene lige her: https://tophaandbold.dk/livescore
Dertil kan du også vinde en valgfri spillertrøje, hvis du kan gætte resultaterne af 15. spillerunde – deltag lige her: http://j.mp/2QxNkTb

Vi ses i Ceres Arena i morgen kl. 18.30!

2018-12-04T18:36:57+00:00