Århus Håndbold trækker Frederikshavn FI i 6. runde af Santander Cup

Mens der kun er få dage til pokalmesteren for 2018/2019 skal findes til Santander Final4 i Jyske Bank Boxen, er turneringen for 2019/2020 allerede godt i gang.

Her har der netop været lodtrækning til 6. runde, hvor Århus Håndbold har trukket Frederikshavn FI.
Frederikshavn FI spiller i 1. division og ligger i øjeblikket på en 11. plads med 17 point efter 22 kampe. Kampen skal spilles i Frederikshavn inden d. 16. maj.

I 5. runde var det som bekendt venskabsklubben fra Nørre Djurs, som Århus Håndbold besejrede 29-22.

2019-03-11T15:57:46+00:00