Fem Århus Håndbold-spillere udtaget til landsholdssamling i april

Endnu engang kan Århus Håndbold sende fem spillere af sted til landsholdssamling i april, hvor der også spilles turneringer i henholdsvis Frankrig og Ungarn.

Til U21-samlingen i Ishøj deltager Nikolai Vinther, Christoffer Bonde og Mathias Møller (i øjeblikket udlejet til TM Tønder). Derudover deltager Moussa Lihn Dembele i træningerne d. 8-9. april.
U21-landsholdet deltager også i Pierre Tiby-turneringen i Frankrig. Her spiller de d. 11. april mod Ungarn samt finale- eller bronzekamp d. 13. april. Vi holder jer selvfølgelig opdateret i løbet af turneringen.

Til U19-samlingen i Kolding deltager Jon Katballe fra Århus Håndbolds U19-hold. Her deltager U19-landsholdet også i turnering i Ungarn. Her spiller landsholdet mod Serbien d. 11, Ungarn d. 12 samt Norge d. 13, inden de vender retur til Danmark. Vi holder jer også opdateret om disse kampe.

2019-03-22T11:41:59+00:00