Der skal tankes selvtillid inden slutspillet

Fuld spillerunde venter i Herre Håndbold Ligaen i morgen. Alle hold skal i aktion, og flere hold har meget at kæmpe for. Blandt andet VORES HOLDs modstander Lemvig-Thyborøn Håndbold, der ligger og kæmper i bunden af ligaen. Derimod er syvendepladsen sikret for Århus Håndbold uanset resultaterne i morgendagens kamp. Det betyder dog langt fra, at spillerne tager let på kampen, fortæller anfører for VORES HOLD, Peter Lund.
Vi har brug for noget selvtillid inden slutspillet, så vi skal meget gerne have en sejr i morgen. Man tænker tilbage til vores indgang til slutspillet sidste sæson, og det vil vi gerne undgå. Derfor er en sejr over Lemvig vigtig, og slet ikke en sovepude. Spillerne er klar til at gå ind og eksplodere for at vinde.”

VORES HOLD var inde i en rigtig god stime i efteråret, hvor holdet også fik lov til at overvintre på en tredjeplads. I foråret har det gode spil været svingende. Toppræstationerne har dog også vist sig til Santander Final4, hvor det kun var marginalerne, der faldt ud til den forkerte side.
”Det overordnede mål i sæsonen var, at vi kom i slutspillet, det kan vi sætte flueben ved. I foråret har det være lidt i bølger. Vi slutter godt af op mod jul, men har ikke helt fået den start på foråret, som vi gerne ville. Vi har mødt bedre modstandere, men har alligevel været med langt hen ad vejen i mange af kampene. Overordnet er vi tilfredse med at have nået slutspillet.”

Et af de få udfald, som Århus Håndbold har haft, var på hjemmebane mod Aalborg i den seneste kamp. En kamp, som dog ikke har fyldt meget i optakten til i morgen.
”Vi har snakket nogle af de problemstillinger igennem, som var udslagsgivende i kampen mod Aalborg. Det gjorde helt sikkert ondt, men folk er beviste om, at det ikke er en kamp, vi skal dvæles ved i længere tid,” fortæller Peter Lund.

Morgendagens modstander, Lemvig-Thyborøn Håndbold, havde selv et af sine større udfald mod Århus Håndbold, hvor de i Ceres Arena tabte med 18-30. Senest har de spillet godt op mod flere af de store hold. En uafgjort til TTH Holstebro, sejr over Mors/Thy Håndbold og nederlag til BSV samt TMS Ringsted, der selv kæmper for overlevelse i bunden af ligaen.

Halvandens uges kamppause er der mellem den sidste kamp i grundspillet og den første kamp i slutspillet. Kamppausen skal bruges til at finjustere spillet og minimere de udfald, der til tider har været i kampene.
”Jeg håber, vi kan få minimeret udfaldene. Vi gør meget og træner meget for at komme dem til livs. Derudover skal vi toptunes, for det er virkelig vigtigt at komme godt fra start i slutspillet. Det er afgørende for, hvordan det udarter sig,” fortæller Peter Lund.

En anden ting, som Peter Lund også håber at kunne tage med til slutspillet, er stemningen fra det orange hjørne.
”Det var virkelig imponerende, at der var så mange, der havde taget turen til BOXEN. Det betød meget, at de også havde orange tøj på, det giver bare noget, at man kan se den orange farve. Det håber jeg, vi kan gentage måske bare tilnærmelsesvis lidt af i slutspillet på hjemmebane. Det betyder mere, end vores fans regner med,” afslutter Peter Lund.

2019-04-05T14:38:29+00:00