Første kandidat til ”Årets Spiller”: Nikolaj Læsø

Nikolaj er en af de tre kandidater til ”Årets Spiller” i sæsonen 2018/19. Han startede sæsonen godt ud i første ligaopgør mod TMS Ringsted, hvor han lavede 7 kasser og flere assists. Det sendte ham direkte ind på det første Rundens Hold, hvor han igennem sæsonen har været en hyppig gæst.

Igennem sæsonen har den 22-årige playmaker også udviklet sig til at være en nøglespiller i begge ender af banen, hvor han har scoret 165 mål, lavet 54 assists og fået tilkendt straffe 15 gange. Kun fem gange har Nikolaj Læsø været en tur forbi bænken med en to minutters udvisning i de 32 ligakampe, som han har spillet.

Nikolaj Læsø har igennem sæsonen holdt sig skadesfri, hvor det kun er blevet til et par enkelte iturevne trøjer i kampens hede, når modstanderne har haft lidt for godt fat i ham.

Nikolaj Læsø har derudover vist en vanvittig figthervilje igennem sæsonen, hvor han virkelig har vundet tilskuernes hjerter med kamp til sidste fløjt. Vender vi blikket mod truppen, er han også meget vellidt her, og bliver af sine holdkammerater kaldt en fighter af guds nåde.

Mener du, at det er Læsø, der skal være ”Årets Spiller” i sæsonen 2018/19, så smut forbi Århus Håndbolds facebook på søndag, hvor du kan stemme på din favorit til titlen.

2019-05-23T15:14:32+00:00