Modstanderen til 1/8-finalen i Santander Cup er fundet

I går ved lodtrækning blev det afgjort, at Århus Håndbold møder TM tønder i 1/8-finalen i Santander Cup, der spilles i august. Århus Håndbold er højst rangerende hold, og derfor spilles kampen i Tønder.

TM Tønder var tæt på oprykning til ligaen efter tre spændende kampe mod KIF Kolding. Først i tredje kamp blev det afgjort, at det dog er KIF Kolding der får en sæson mere i ligaen.

For VORES HOLD er det dog ikke et nemt hold at møde, og et hold, der tidligere har voldt århusianerne problemer, da de spillede i ligaen. Som vi også kunne se i kampene mod KIF Kolding, så er det en svær udebane, hvor der er stor opbakning til holdet.

Der venter derfor en spændende kamp for VORES HOLD for videre deltagelse i Santander Cup – vi holder jer opdateret om kamptidspunkt, så snart kampen er fastlagt.

2019-06-17T08:50:18+00:00