Tak for sæson 2018/19

Denne sæson har for Århus Håndbold nået sin ende og spillerne er sendt på ferie. Derfor er det blevet tid til at kigge tilbage på sæsonen, og ikke mindst takke sponsorer, frivillige, spillere, tilskuere i Ceres Arena og alle omkring VORES HOLD for en god sæson 2018/19.

Sportsligt har det været en tilfredsstillende sæson, hvor sæsonmålet om slutspillet stort set var sikret inden julepausen efter et rigtig fint efterår. Også deltagelse i Santander Final4 blev sikret inden juleferien, hvor Århus håndbold overvintrede på ligaens tredjeplads.
Sæsonen startede blødt ud, og efter tre kampe var Århus Håndbold noteret for tre sejre. Skanderborg skulle blive den første til at slå et skår i sejrsstimen, og det blev bare det første ud af fem spændende opgør imellem de to hold i denne sæson.
Efterårets kampprogram bød dog også på flere af ligaens tophold som Skjern og GOG, hvor holdet langt hen ad vejen var med i kampene takket være et fremragende spil fra blandt andet Nikolaj Læsø, Besard Hakaj og Jens Fredsgaard i målet. Dog manglede marginalerne stadig, og nederlag blev en realitet. Efter et større sammenbrud i kampen Bjerringbro-Silkeborg blev der rusket op i tingene, og VORES HOLD vandt syv kampe ud af syv mulige i december måned. Jonas Langerhuus´ scoring til 29-28 i sidste sekund mod Nordsjælland lukkede den første del af sæsonen ned på bedste vis.

Foråret bød på et tæt pakket program, hvor Århus Håndbold stadig havde mange af topholdene til gode. Derudover ventede også et spændende Santander Final4-stævne, hvor Århus Håndbold fik vist, at de hører til i den øverste del af ligaen. To meget tætte kampe, der begge skulle afgøres efter ordinær spilletid. Desværre var det her, meget små marginaler som faldt først til Skanderborg og dagen efter til Bjerringbro-Silkeborg. Mentaliteten blev dog taget med tilbage til det kommende slutspil, hvor Århus Håndbold endte i selvsamme gruppe som Skanderborg og Bjerringbro-Silkeborg. Her blev der, i Sebastian Hennebergs sidste kamp i orange, sat en streg over tidligere statistikker uden sejr i slutspillet eller over Bjerringbro-Silkeborg, med et fremragende spil fra VORES HOLD og dermed en sikker sejr på 31-25.

Det er ikke kun Sebastian Henneberg, vi med sæsonafslutningen skal sige farvel til. Også Jonas Langerhuus, Kristian Rammel og Mathias Møller, har trukket den orange trøje over hovedet for sidste gang. De er alle frigivet fra kontrakt og søger nye udfordringer. Et stort tak for indsatsen skal lyde fra Århus Håndbold.
Vi skriver derudover to nye spillere på holdkortet til næste sæson; Jon Katballe fra vores eget U19-hold rykkes op til ligaherrerne, hvor også Emil Jessen fra Bjerringbro-Silkeborg tilføjes truppen.

I sæsonen fik vi også fejret Peter Lund og Fredrik Schilling, der begge rundede 150 kampe i den orange trøje i denne sæson. Derudover flydte cheftræner Erik Veje også 60 år. ikke mindst kunne vi også fejre administrationschef Bente Svejstrup, der afviklede sin hjemmekamp nr. 250 i træk i marts.

For vores unge håndbolddrenge venter der nogle spænende måneder, hvor både U21 og U19-herrerne deltager i VM-slutrunder. Her har der netop været samlinger inden den forestående slutrunde, hvor Christoffer Bonde og Nikolai Vinther har deltaget i U21-samlingen og Jon Katballe og Emil Jessen har været en del af U19-truppen.

Som vi tidligere har meldt ud ser det rigtig godt ud på sponsorsiden, hvor vi kan sige på gensyn til næste sæson til stort set alle sponsorer. Derudover byder vi også velkommen til flere spændende nye sponsorer.

Grundlaget for en spændende sæson er derfor lagt, og vi glæder os allerede til at tage hul på næste sæson sammen med jer. Her lægger vi ud med vores Charity Match mod Paris Saint-Germain i samarbejde med MH24 – Mikkel Mod Mobning d. 16 august, inden endnu en ligasæson fløjtes igang.

2019-06-21T11:09:43+00:00