Første kamp i sæson 2019/20 bliver mod KIF

Forberedelserne til næste sæson er godt i gang, og første ligakamp i sæson 2019/20 er nu fastlagt.
Vi lægger med en hjemmekamp i Ceres Arena mod KIF d. 3. september kl. 18.30.

Så få sat kryds i kalenderen, så du kan være klar til at støtte VORES HOLD, når de skal forsøge at tage sæsonens første sejr. Det bliver også her, hvor du i aftermatch kan møde de nye spillere, de spillere, vi kender eller møde de af vores spillere, som i løbet af sommeren har været til VM-slutrunder.

Billetlinket til kampen kommer online snarest muligt. Skal du derimod have sæsonkort til næste sæson, kan det købes lige her.

Hvis du skal have en lille forsmag på VORES HOLDs form inden sæsonstart, så spiller Århus Håndbold charity match mod PSG d. 16 august kl. 18.30, hvor alt overskud fra opgøret går til MH24 – Mikkel Mod Mobning. Billetter til det opgør, kan du købe lige her.

Derudover spiller VORES HOLD også flere træningskampe i optakten, hvis du skal have endnu mere håndbold – oversigt kommer snarest.

2019-07-07T21:25:43+00:00