Århus Håndbold i kvartfinalen efter sejr over TM Tønder

Sæsonens første sejr blev sikret her til aften, hvor VORES HOLD slog TM Tønder ud af pokalturneringen med en sejr på 37-25 og er dermed et skridt tættere på endnu en Final4-deltagelse i foråret.

Spillerne leverede fine præstationer på banen, hvor bagkæden fik sat mange mål ind, blandt andet Anders Martinusen med ni, Nikolaj Læsø med syv og Torben Petersen med fem kasser. Der blev også spilletid til de yngre kræfter på holdet, hvor de to nyeste spillere kom på banen, Emil Jessen og Jon Katballe – Jessen med sine første tre mål for Århus Håndbold. Også Anton Laursen blev noteret for tre mål.

Allerede i morgen findes modstanderen til kvartfinalen – vi holder jer selvfølgelig opdateret! Hvis du selv vil følge med, så er det på TV2 Sport efter Super Cup-opgøret mellem GOG og Aalborg.

I dag viste drengene, at de er helt klar til sæsonstart! Århus Håndbold lægger ud på hjemmebane mod KIF Kolding d. 3. september kl. 18.30 i Ceres Arena, og du kan stadig nå at sikre dig din billet – det gør du lige her.

Vi ses forhåbentlig til en spændende kamp i Ceres Arena!

Kampens målscorere:
Anders Martinusen: 9 mål
Nikolaj Læsø: 7 mål
Torben Petersen: 5 mål
Tobias Møller: 5 mål
Emil Jessen: 3 mål
Anton Laursen: 3 mål
Besard Hakaj: 3 mål
Mads-Peter Lønborg: 2 mål

2019-08-26T23:33:37+00:00