Få ting fungerede i dagens kamp

For mange fejl og skud forbi mål var sigende for dagens kamp, hvor Århus Håndbold måtte se sig besejret 28-25 af et velspillende mandskab fra sønderjyske.

Århus startede ellers fint med en føring, men efter kort tid havde Sønderjyske vendt kampen, og holdte føringen hele vejen hjem. Århus Håndbold fik ellers reduceret mange gange, men løb hver gang ind i fejl og manglende mål, som SønderjyskE udnyttede.

Det offensive forsvar fra Sønderjyske fik i perioder lukket godt ned for den mållystne bagkæde, der havde problemer med at finde hullerne. I den anden ende tog Jens Fredsgaard dog godt fra i målet, og i løbet af kampen blev det også til ligadebut til vores unge U19-spiller Mathias Larson.

VORES HOLD kæmpede dog igennem hele kampen for at udligne, og viste stor fighterånd, hvilket også var med til at gøre, at nederlaget ikke blev større end tre mål.

Nu venter 10 dages kamppause, inden VORES HOLD møder Lemvig-Thyborøn på udebane fredag d. 11. Oktober kl. 19.30.

Kampens målscorere:
Nikolaj Læsø: 11 mål
Anders Martinusen: 7 mål
Tobias Møller: 2 mål
Anton Laursen: 1 mål
Nikolai Vinther: 1mål
Torben Petersen: 1 mål
MP Lønborg: 1 mål
Emil Jessen: 1 mål

2019-09-30T22:20:52+00:00