Læsø på Rundens Hold for femte gang

6. spillerunde er færdigspillet, og Rundens Hold er blevet kåret.
Her har Nikolaj Læsø endnu engang fundet vej til Rundens Hold efter en fremragende præstation i kampen mod SønderjyskE, hvor han blandt andet fik sendt 11 kasser i mål.

Det er femte gang Nikolaj Læsø er på Rundens Hold ud af seks mulige. Derudover er han også ligatopscorer med 53 mål i seks kampe og det vidner om, at Nikolaj Læsø er kommet rigtig godt fra start i denne sæson!

På fredag d. 11. oktober møder VORES HOLD på udebane Lemvig-Thyborøn, hvor Nikolaj Læsø skal forsvare titlen som topscorer, og VORES HOLD forhåbentlig kan tage to vigtige point med hjem!

Derudover møder holdet også en tidligere Århus Håndbold-spiller, Jonas Langerhuus, som også har fået en rigtig fin sæsonstart og i øjeblikket ligger nr. 4 på topscorerlisten med 37 mål i seks kampe.

2019-10-09T11:51:14+00:00