Nikolaj Læsø månedens spiller i september

Divisionsforeningen har kåret månedens spiller i september i Primo Tours Ligaen baseret på MEP-pointsystemet (Most Effective Player), og det blev vores egen Nikolaj Læsø, der samlet præsterede bedst af alle spillere. Over 6 kampe lykkedes det blandt andet Læsø at nette 53 gange på 79 forsøg, levere 9 assists og tilkæmpe sig 5 straffekast. Med bred margen indtager Læsø ikke alene førstepladsen på MEP listen, men også på topscorerlisten i øjeblikket.

Det er en imponerende start på sæsonen af Nikolaj Læsø – stort tillykke med titlen som månedens spiller i september!

2019-10-20T11:07:31+00:00