En flot indsats var ikke nok til at stoppe Skjern

VORES HOLD vidste, at der ventede et svært opgør mod Skjern Håndbold i dagens kamp. Og det blev også Skjern Håndbold, der trak det længste strå og tog de to point med fra banen i dag med en sejr på 33-29. Århus Håndbold kæmpede dog til det sidste med en flot indsats, der desværre ikke var nok i dag.

De samme takter, som vi så i weekendens kamp mod Ribe-Esbjerg, ses også på banen i dag, hvor Århus Håndbold kommer rigtig godt fra start. I begge ender viser drengene fra VORES HOLD rigtig fint spil og Skjern kæmper for at holde spillerne fra scoringer. Efter en timeout og to gode aktioner er Skjern dog hurtigt med i kampen igen og formår inden halvleg også at vende spillet til en føring.

I 2. halvleg kæmper VORES HOLD for en udligning, men Skjern kommer stærkt fra pausen, og ved stillingen 17-22, ser det svært ud. Dog giver drengene fra Århus Håndbold aldrig op og får kæmpet sig op på minus et enkelt mål. Skjern straffer dog de mindste fejl og holder en føring hjem, hvor cifrene ved slutfløjt hedder 33-29 i grøn favør.

Næste kamp for VORES HOLD venter fredag d. 29 november kl. 19.00 på udebane mod KIF

Kampens målscorere:
Nikolaj Læsø: 7 mål
Tobias Møller: 5 mål
Lukas Jørgensen: 5 mål
Torben Petersen: 4 mål
Emil Jessen: 3 mål
Anders Martinusen: 2 mål
MP Lønborg: 1 mål
Nikolai Vinther: 1 mål

2019-11-19T22:55:23+00:00