VORES HOLD vs. GOG

I morgen åbner vi dørene for sidste gang i 2019 til håndbold i Ceres Arena. Og selvom juleferien venter lige om hjørnet, så er begge hold klar til at kæmpe for de to point, der er på spil i opgøret. Lukas Jørgensen ikke mindst til at hugge point fra sin tidligere klub, hvor han skiftede fra i oktober.

Kigger vi på Primo Tours Ligaens stilling, så ligger GOG lige over slutspilsstregen med 18 point, VORES HOLD på en 10. plads med 16 point.

Seneste opgør mellem de to hold var i begyndelsen af sæsonen på udebane i Gudme. Her var det GOG, der løb med sejren på 33-30 efter 60 minutters spil, hvor Århus Håndbold hele tiden jagtede udligningen. Den kom i 2. halvleg, men GOG var hurtige til at tage føringen igen, der holdt hele vejen hjem. Ud af de 30 mål, som Århus Håndbold scorede stod Anders Martinusen, Torben Petersen og Nikolaj Læsø bag de 21 med syv mål hver.

I ligaregi kommer Århus Håndbold senest fra et nederlag i Aalborg på 26-28 efter en ellers fremragende 1. halvleg, hvor aalborgenserne ikke kunne få bugt med det offensive forsvar fra VORES HOLD. I 2. halvleg viste Aalborg Håndbold dog, hvorfor de kan bide skeer med de bedste hold i Europa for tiden og hev sejren hjem i en fyldt Jutlander Bank Arena.

GOG har spillet deres sidste opgør på hjemmebane i år. Her blev det til en sejr over Mors/Thy på 26-25 i en meget tæt kamp. Emil Jakobsen havde dog som oftest god gang i skudarmen, og endte som topscorer med 9 mål.

Billetter til morgendagens opgør finder du lige her.
Kampstart kl. 14.10

2019-12-20T13:06:41+01:00