Sort dag for Århus Håndbold

Mors/Thys hjemmebane, Bette Balkan, har voldt store problemer for mange hold i denne sæson. Og en af de hold blev efter dagens opgør også Århus Håndbold, der led et stort nederlag i dagens udebane opgør. Hvad der i starten ellers så rigtig fornuftigt ud, ændrede hurtigt karakter. Århus Håndbold blev ganske enkelt blev løbet ud af banen, og derfor blev det også til et nederlag på 38-26. Meget, meget lidt fungerede for Århus Håndbold, hvor fejl og brændte chancer var sigende for spillet, derimod fungerede stort set alt for modstanderholdet, Mors/Thy.

Århus Håndbold lagde godt fra start, men Mors/Thy var dog hurtige til at svare igen med hurtige opløb fra midten. Efter tre scoringer fra Århus-bagkæden, trådte Mors/Thy et skridt frem i forsvaret. Det gav plads til scoringer fra Schilling og Jørgensen, og efter 7 minutter var Århus i front med 6-4. Mors/Thy fortsatte dog trykket i førstebølgen og fik hurtigt udlignet.
Med 11 minutter spillet kaldte Århus-bænken til timeout for at få bedre styr på forsvaret, der endnu ikke havde fundet en løsning på de hurtige angreb fra Mors/Thy. Modstanderholdet havde dog fundet en rytme, som var svær at bryde for Århus-spillerne, og de fortsatte med at sende boldene i mål. Flere fejl fra Århus-mandskabet gav gode muligheder for en større føring til hjemmeholdet, som de udnyttede til fulde med en pausestilling på 22-16.

De hurtige scoringer som Mors/Thy sendte i mål i 1. halvleg var for en stund bremset i begyndelsen af 2. halvleg, og mulighederne for udligning var indenfor rækkevidde. De fejl der var til stede i de første 30 minutter blev dog ikke minimeret i de sidste 30, og Århus Håndbold fortsatte med fejlafleveringer og tekniske fejl. Imens byggede Mors/Thy på føringen, der gang på gang fandt hullerne i Århus-forsvaret og i sidste ende blev til et alt, alt for stort nederlag.

En sort dag for Århus Håndbold. Vi må lægge kampen bag os og se frem mod de resterende kampe i grundspillet.

Kampens målscorere:
Mathias Larson: 4 mål
Lukas Jørgensen: 4 mål
Nikolaj Læsø: 4 mål
Nikolai Vinther: 3 mål
Torben Petersen: 3 mål
Fredrik Schilling: 2 mål
Tobias Møller: 2 mål
Anders Martinusen: 2 mål
Jon Katballe: 1 mål

2020-03-03T21:49:46+01:00