Hvem skal være “Årets Spiller” på VORES HOLD?

DU KAN STADIG NÅ AT STEMME!

Sæsonen sluttede lidt før end forventet, men det ændrer ikke på, at vi skal have kåret ”Årets Spiller” på VORES HOLD for denne sæson i samarbejde med vores hovedsponsorer Sparekassen Kronjylland og Jytas.

Som altid har vi brug for jeres hjælp, for sjældent har der været så mange konkurrenter til prisen som ”Årets Spiller”!

Skal titlen for 2. år i træk gå til Nikolaj Læsø, der allerede kan notere sig som ligatopscorer med 154 mål, eller skal det være Nikolai Vinther, der endte med højeste scoringsprocent for VORES HOLD med 87 procent. Med i kapløbet er også Lukas Jørgensen, der kom, så og scorede en masse mål for VORES HOLD efter en sæsonstart i den gule trøje hos GOG. Måske du synes titlen skal gå til Christoffer Bonde, der med sin redningsprocent på 34,7 ender i top fem over keepere i Primo Tours Ligaen, eller til en helt anden spiller fra Århus Håndbold. 

Afgiv din stemme lige her:  https://j.mp/3f7P0wb  – og vær med i lodtrækningen om to sæsonkort til sæsonen 20/21- Vi afslører vinderen d. 15 maj på Facebook og her på hjemmesiden. 

2020-05-12T16:27:37+02:00