Tak for nu: Besard Hakaj

Besard Hakaj er en af de syv spillere, som har spillet sin sidste kamp i den orange trøje.

Den norske stregkæmpe, bedre kendt som Bess, kom til Århus Håndbold fra HC Midtjylland i januar 2018, og har siden spillet en vigtig rolle på stregen.


Selvom Bess udenpå ser vanvittig hård ud, så snyder udseendet, og han er ofte bagmanden bag utallige grin på holdet. I sæson 2018/2019 var han flere gange på Rundens Hold, og også en af tre nominerede til ”Årets Spiller”, men måtte se sig slået af en ligeså velspillende Nikolaj Læsø.

I denne sæson var han i de første måneder ene mand på stregen, inden Lukas Jørgensen kom til fra GOG – efterfølgende dannede de to et fremragende makkerpar på stregen, og har stået bag mange fremragende mål 🤾🏻‍♂️

Tak for målene, tak for kampene, tak for din tid i orange, Besard Hakaj – held og lykke i Ribe-Esbjerg HH.
#engangorangealtidorange

2020-06-11T18:23:15+02:00