Tak for nu: Rene Villadsen

Endnu en mand vi skal sige farvel til, er Rene Villadsen.
Rene blev en del af Århus Håndbold i sommeren 2017 efter to år i tyske MT Melsungen.
I sin første sæson i klubben dannede Villadsen makkerpar med Jens Fredsgaard. Her leverede han fine præstationer, der flere gange sendte ham på Rundens Hold.
Det blev dog kun til en sæson på dansk jord, før Villadsen igen var at se i det tyske hos SC DHfK Leipzig Handball på en 1-årig lejekontrakt. I denne sæson vendte Rene Villadsen atter hjem til Århus Håndbold, her blev det dog meget begrænset med spilletid til Rene i målet, hvorfor han også i kommende sæson i stedet skal tørne ud for Ribe-Esbjerg HH.
 
Tak for kampene, tak for din tid på VORES HOLD, Rene Villadsen – held og lykke i REHH
2020-06-19T15:43:48+02:00