VORES HOLDs træningskampe er fastlagt

I går startede sæson 20/21 endelig, da spillerne, både nye som gamle, mødte ind til første træning efter ferien. Nu venter der halvanden måneds opstart, hvor fokus bliver at finde kompetencerne og sammenspille holdet, fortalte assistenttræner Simon Sørensen i ved gårsdagens træning.
”Det bliver jo at få det hele sat sammen som en enhed, og det kan godt komme til at tage tid. Der bliver en masse defensive projekter med forsvaret, som vi skal finde ud af, hvem står hvor og hvilke formationer, vi skal dække. Angrebsspillet tager jo også lang tid, så vi skal bruge noget tid på at finde ud af, hvordan vi får de her forskellige kompetencer sat sammen. Det bliver noget helt andet, end vi har været vant til.”

Opstartsprogrammet gemmer på syv træningskampe, hvor den første spilles i næste uge, fredag d. 31. juli mod GOG i Gudme kl. 19.00. Når spillerne fra VORES HOLD går på gulvet denne dag, er det 144 dage siden, vi spillede vores sidste officielle kamp mod Ribe-Esbjerg HH. Heldigvis er der altså syv træningskampe, inden VORES HOLD spiller den første officielle kamp i denne sæson d. 2 september mod Skanderborg i Fælledhallen.

Lige herunder finder du alle træningskampene – hvis vi ses i hallerne, opfordrer VORES HOLD selvfølgelig til at overholde retningslinjerne, så husk at holde afstand, sprit af og bliv hjemme, hvis du har det dårligt.

Derudover skal du være opmærksom på, at det er de forskellige haller, der står for at overholde reglerne om forsamling samt mulighed for betaling for entre.

31. juli: GOG vs. Århus Håndbold i Gudme kl. 18.30

3. august: Århus Håndbold vs. Fredericia HK i Bellevuehallerne kl. 17.00

6. august: Århus Håndbold vs. Skive fH i Lystrup Hallen kl. 17.00

11. august: Århus Håndbold vs. Lemvig Thyborøn Håndbold i Skæring Hallen kl. 17.00

17. august: KIF Kolding vs. Århus Håndbold i Kolding kl. 17.00

20. august: Mors/Thy Håndbold vs. Århus Håndbold i Sparekassen Thy arena, Mors kl. 16.30

25. august: HC Midtjylland i Stautrup hallen (8260 Viby) kl. 18.30

2020-07-24T14:12:08+02:00