Anton Laursen er godt i gang med genoptræningen

Anton Laursen blev i starten af juni måned opereret i knæet for irriteret slimhindefold. Knæet var også et problem for venstrebacken i sidste sæson og med en længere pause, valgte sundhedsstaben derfor at undersøge knæet yderligere, hvilket påviste irriteret slimhindefold. 

Operationen gik godt, og Anton Laursen er godt i gang med genoptræningen sammen med fysioterapeut Morten Frank. Her er der i øjeblikket fokus på små håndboldspecifikke bevægelser uden for meget hop, spring eller løb. 

Det går godt med genoptræningen og der lægges på fra dag til dag. Det er dog svært at sige, hvornår Anton er tilbage på 100 procent og gør comeback på håndboldbanen.

2020-07-30T18:51:29+02:00