En god start var ikke nok til at hive de to point med hjem til Smilets By, og VORES HOLD må se sig slået af Skjern Håndbold med målscoreren 35-30 i aftenens opgør.

Århus-spillerne startede ellers kampen godt, og holdt stillingen på plus et par mål en stor del af 1. halvleg. Svend Rughave i Skjern-målet blev dog varmere og varmere og plukkede flere af skuddene fra VORES HOLD, samtidig med, at Skjern minimerede de fejl, som prægede begyndelsen af kampen.
Et par fejlafleveringer fra Århus gav Skjern den sidste mulighed for udligning og senere hen at bygge på føringen, så modstanderholdet kunne gå til pause i front 19-17.

I starten af 2. halvleg, var rollerne byttet om. Skjern kom klart bedst fra start, og fik hurtigt bygget på en føring, 27-21 efter 43 minutters spil. To timeouts fra trænerbænken fik dog rusket op i spillerne fra VORES HOLD, der kæmpede de sidste 10 minutter for at reducere og udligne. Dog var Skjerns føring for stor en mundfuld og kampen endte derfor 35-30 til hjemmeholdet.

Om præcis en uge tager VORES HOLD igen turen vestpå. Denne gang gælder det TTH Holstebro på udebane fredag d. 9 oktober i Gråkjær Arena kl. 19.00.

Kampens målscorere:
Lukas Jørgensen: 7 mål
William Aar: 6 mål
Frederik Børm: 4 mål
August Wiger: 4 mål
Rasmus Kier: 3 mål
Jesper Dahl: 2 mål
Emil Jessen: 2 mål
Lasse Nikolajsen: 1 mål
Fredrik Schilling: 1 mål