Selvom optakten til dagens kamp var noget anderledes end normalt for VORES HOLD, så leverede spillerne på banen. Århus Håndbold hev en sejr hjem på 29-24 over Lemvig-Thyborøn Håndbold og kan nu gå på julepause med to vigtige point til kontoen.

Ligesom optakten var starten på kampen heller ikke helt god med et par tekniske fejl og en tabt bold. Herefter havde spillerne fra VORES HOLD dog fået varme i kroppen og kunne efter 13 minutters spil bringe sig foran 3-10 med en scoring fra Frederik Børm. Herefter fulgte igen et par fejl fra VORES HOLD, men en velspillende Jens Fredsgaard i målet holdte Lemvig-Thyborønboerne væk fra en udligning med en pausestilling på 13-19.

I 2. halvleg fortsatte fem-måls føringen i stort set hele halvlegen. Lemvig-Thyborøn gjorde hvad de kunne for at reducere, men VORES HOLD viste et fint niveau på banen, hvor Jens Fredsgaard igen må fremhæves. Han hev vigtige redninger op, da det var nødvendigt, og et godt forsvar gav Jens Fredsgaard de bedste betingelser. Helt spændende blev kampen dog aldrig, Århus-spillerne havde styr på begge ender af banen og igen viste de os lidt af det potentiale, som Erik Veje flere gange har nævnt. Nederlagsstimen blev brudt og hvilken måde at gå på juleferie på – to vigtige point sat på kontoen!

Kampens målscorere:
August Wiger: 5 mål
Rasmus Kier: 5 mål
William Aar: 4 mål
Lasse Nikolajsen: 3 mål
Jesper Dahl: 3 mål
Frederik Børm: 3 mål
Emil Jessen: 2 mål
Mathias Larson: 2 mål
MP Lønborg: 2 mål